Løsningen er færre dyr og flere planter

Plantebaserede fødevarer har generelt et meget lavere klimaaftryk end kød, æg og mælk, uanset om det måles i kg, kalorier eller proteiner. Når vi ser på den samlede forskning om fødevarers miljø- og klimapåvirkning, ser vi, at jo mere plantebaseret kosten er, jo mere bæredygtig er den.

Dette skyldes for det første, at dyrenes fordøjelse og gødning udleder drivhusgasser. Og for det andet, at produktionen af kød, æg og mælkeprodukter kræver meget plads og mange ressourcer - både til dyr og foderdyrkning. 

Dyrkning af økologiske, plantebaserede fødevarer til mennesker kræver væsentligt mindre plads og vil selv med en betydelig eksport frigive flere hundrede tusinde hektar, der kan udlægges til vild natur, skov, enge, overdrev og naturlige vådområder.

Vi kan lave mad til flere mennesker på mindre plads, hvis vi omlægger til mindre kødproduktion

Danmark kan producere mad til mange flere mennesker, hvis vi omstiller vores landbrug til et meget større fokus på at dyrke plantemad til mennesker, og en mindre produktion af kød, æg og mælk. Med andre ord kan landbruget brødføde mange flere, hvis vi dyrker mad til mennesker frem for foder til dyr, og samtidig vil vi kunne udtage arealer, hvor vi kan genrejse skov og natur, som er vigtig for biodiversiteten og klimaet.

  • Det er meget mere areal- og ressourceeffektivt at dyrke mad til mennesker frem for husdyrfoder, da plantebaseret mad giver mere protein og energi pr. areal dyrket jord samt lavere drivhusgasudledninger sammenlignet med kød- og mælkeproduktion.
  • Produktion af danske bælgfrugter, kålplanter og rodfrugter kan øges, hvis vi dyrker mindre husdyrfoder (græs og kraftfoder) på vores opdyrkede landareal.

Hvis vi f.eks. gradvist frem mod 2030 halverer antallet af landbrugsdyr i Danmark, kan vi slippe af med sojaimporten fra Sydamerika og samtidig frigøre foderarealer til natur, skov og dyrkning af mere plantemad til mennesker. Det vil spare klimaet for 8,2 mio tons CO2 fra landbruget i 2030.

 

Foto af Kiona Lee