Drivhusgasser

Vores spisevaner spiller en betydelig rolle i vor tids miljø- og klimaudfordringer. Den mad, vi vælger at spise, er en del af problemet, men den er heldigvis også en central del af løsningen.

89% af de danske drivhusgasudledninger fra landbruget kommer fra den animalske produktion, og 83% kommer alene fra produktionen af køer og svin. I alt udgør produktionen af køer og svin næsten 26% af Danmarks udledninger af drivhusgasser. 

Klimaaftrykket fra et kilo oksekød er op til 60 gange større end fra et kilo ærter, og det er en god tommelfingerregel, at det er væsentligt mindre belastende for klimaet at spise plantebaserede retter, end kød, æg og mælkeprodukter. Den gode nyhed er derfor, at man kan spise sig til løsningen. 

En grøn omstilling af dansk fødevareproduktion er ikke alene en udfordring, som vi er nødt til at løse for klimaets skyld, men også en fantastisk mulighed for at udvikle landbruget i en ny og mere bæredygtig retning for fremtiden - en udvikling som det danske erhvervsliv allerede er begyndt på at tage del i, og som du kan hjælpe på vej ved at efterspørge mere plantemad.

 

Foto af Sangga Rima Roman Selia